Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn

Efter krigen i 1864 og det tyske kejserriges oprettelse i 1871 gik det danske sprog trange tider i møde også i kirkelig henseende. Det førte i 1905 til oprettelsen af "Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn", som ønskede danske menigheder inden for den tyske kirkes rammer. Dette afviste den tyske kirke, hvorefter "Samfundet" henvendte sig til "Dansk Kirke i Udlandet (DKU)". 13. maj 1921 grundlagdes "Den Danske Menighed i Flensborg", som fik hjemsted i et tidligere værtshus i Toosbygade 7, som DKU købte og døbte om til "Ansgar". "Ansgar" gjorde det ud for menighedssal, præstebolig, hjemsted for menigheds plejen og KFUM/K samt systue, fritidshjem, tøjuddelingssted og folkekøkken. 1926 afsluttedes en lejekontrakt for Helligåndskirken, som blev ophævet den 24.08.1997 ved at "Dansk Kirke i Sydslesvig" fik overdraget ejendommen af "Nordelbische Ev.-Luth. Kirche (NEK)". I tiden fra 1921 - 45 oprettedes 14 prædikesteder.

Dansk Kirke i Sydslesvig oprettes

Efter 1945 sprængte den danske kirke alle tidligere kendte rammer. Nye menigheder dannedes, antallet af præster steg til 12 i 1946 og 18 i 1950 og nåede i 1962 op på 25. Den tyske landskirke så med skepsis på denne kirkelige nydannelse, som den mistænkte for at ville virke politisk til styrkelse af den nationale vækkelse. Det førte til restriktioner af sproglig og anden art for benyttelsen af sognekirken, som også den danske befolkningsdel havde et historisk og personligt forhold til. Først i 1969 kunne der sluttes en aftale med "Den Slesvig-Holstenske Landskirke" (nu "Nordelbische Kirche" - NEK) om bl. a. brugen af kirkerne. I 1959 havde de danske menigheder oprettet "Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS)", og aftalen med Landskirken indeholder en anerkendelse af "Dansk Kirke i Sydslesvig", som hermed nævnes for første gang i tysk kirkelig lovgivning. Materielt betyder aftalen, at Landskirken yder et årligt tilskud, for tiden svarende til 4 præstelønninger (tallet 4, idet man har skelet til ordningen i Nordslesvig, hvor den danske stat siden 1920 har aflønnet den kirkelige betjening ved de tyske menigheder i de fire købstæder).

Hvad er DKS?

"Dansk Kirke i Sydslesvig" er et forbund af danske menigheder og virker i tilknytning til "Danske Sømands- og Udlandskirker" (til 1.1.2004: "Dansk Kirke i Udlandet").

Øverste myndighed er Kirkedagen, der består af menighedernes repræsentanter. 6 valgkredse vælger Kirkerådet - kirkens bestyrelse, hvis formand er provsten, der sammen med en forretningsfører forestår Sydslesvigs Kirkekontor.

DKS 2007

Pr. 1. januar 2007 omfattede "Dansk Kirke i Sydslesvig" 35 organiserede menigheder (ca. 60 prædikesteder) med 24 præsteembeder og ca. 6.000 medlemmer (ofte = familier). Gudstjenestebesøget ligger på omkring 30.000 om året.

Danske kirkebygninger findes i Flensborg, Lyksborg, Tarp, Slesvig, Rensborg, Egernførde, Læk, Husum, Jaruplund, Vesterland og Harreslev. Der er siden 1948 rejst ialt 14 danske kirkebygninger i Sydslesvig. Kirker af forskellig historisk oprindelse benyttes i Frederiksstad og Slesvig. Andetsteds holdes gudstjeneste i skolelokaler og forsamlingshuse, udstyret med kirkeligt inventar. Yderligere oplysninger kan rekvireres hos: