Søndagens læsninger
Søndagsordet til 14. s. e. tr. 2010
Tro på trods
Det moderne menneske kan ikke
tro på Guds godhed. Ikke bare pengene er ulige fordelt. Det er
lidelsen også. Mennesker rammes af uforklarlig sygdom. Andre gør
ikke. Nogle dør i en tidlig alder. Andre får et langt liv.
Katastrofale oversvømmelser i Pakistan. Og listen kunne fortsættes.
Hvor er Gud henne i al dette? Hvis han er almægtig og god, hvorfor
fjerner han så ikke al lidelse og død - når han nu kan? Ja, det er
uforståeligt. Men ikke bare det. For mange er det også en afgørende
grund til ikke at tro på Gud. Det er ofte fremført, at troen er en
privat sag. Og det er der måske en dybere sandhed i. For det giver
nu engang ikke mening at tale og diskutere abstrakt om det, som er
troens sag og i sidste ende en privatsag. Jamen, lyder indvendingen,
når mennesker rammes af
lidelse, er det så ikke dementi af Guds godhed? Det må man spørge
den ramte om. Det er ikke
et spørgsmål, som skal stilles abstrakt af den, der ikke er ramt.
For så bliver det bare en gang teoretisk spilfægteri. Et menneske
der havde været ude for en stor sorg, skrev: ”Den hjælp jeg havde
brug for, var ikke til at komme ud af ørkenen. Det jeg havde brug
for, var hjælp til at holde ud at være der. Samt til ikke at opgive
at vente på Gud”. Her giver den ramte udtryk for, at sorgen er
kommet for at blive. Men at det ikke betyder at Gud er ude af
horisonten.
Præsten Lise Trap har for nylig
udgivet en meget væsentlig og læseværdig bog om at miste. Den hedder
Sorg – den dybeste ære glæden kan få, og er udkommet på forlaget
Alfa, 2010.
