Kort om menigheden
Rendsborg danske kirke
Den første danske gudstjeneste – i nyere tid –
blev holdt på Bahnhofshotel i Rendsborg d. 28 april 1946. ”Folk
strømmede til, i første række fordi det var dansk, i anden række, fordi
det var gudstjeneste”skrev Lars N.Henningsen i sin bog om kirkerne i
Sydslesvig.
Folk blev dog ved at strømme til og i 1947 kunne
man holde gudstjeneste med 3-400 deltagere. Derfor fik menigheden
allerede i maj 1948 sin egen præst.
Helt fra sin oprettelse i 1946 havde menigheden
undersøgt mulighederne for at låne en af de tyske kirker i Rendsborg til
at fejre gudstjenester i, hver gang var svaret ”nej”, fordi man mente,
at det mere var et nationalt politisk ønske end et egentligt religiøst
ønske. Derfor blev de første gudstjenester holdt i biografen Schauburg
og konfirmationerne i Gottorp Slotskirke. Da der ikke var udsigter til
at forholdene ville ændre sig begyndte man at undersøge mulighederne
for, at få sin egen kirke. Det lykkedes og d. 19. december kunne man
fejre indvielse af barakkirken på Gerichtsberg, den første danske
kirkebygning udenfor Flensborg. Barakken dannede rammen om kirkens liv
indtil 1966, hvor murstenskirken blev indviet.
Den ene del af barakkirken kirken, blev en kort
overgang brugt til skole, og sådan banede kirken i Rendsborg vejen for
skolen, som først blev oprettet i 1950 , men det er en anden historie!

Tidl. præst i Rendsborg, Gerhard Hansen har udgivet bog om menigheden.
Læse MERE ..
Kan
købes ved henvendelse på
E-m@il
|